Mit bedste køb til lækkermåsen

 @enmorsperspektiv

 

For et halvt års tid siden, fik jeg en genial idé, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er nok ikke den første der har fået den, men nu vil jeg alligevel dele den med jer. Jeg besluttede mig for, at jeg ville lave en bog med billeder og tekst, for hvert af Viktors år indtil han bliver 18. Lidt á la et fotoalbum, men vi får jo aldrig fremkaldt vores billeder, og på den her måde kan vi også skrive meget mere tekst til hvert billede. Den kan laves lige som man selv ønsker det. Og så er det en fed mindebog at have! Og jeg håber da også at lækkermåsen vil synes, at den er sjov at kigge i når han bliver ældre. Jeg har netop fået den første bog hjem, som omhandler hans første år. Bogen er både fyldt med højdepunkter, men også med helt almindelig hverdagsbilleder, som jeg bare er glad for at se på. Jeg er helt pjattet med bogen! Når vi får endnu en bebs, laver vi også bøger til ham/hende efter samme princip. Jeg kan altså kun anbefale andre det! Det er altså lidt noget andet, end bare at glo sin instagram eller facebook igennem for billeder, man har lagt op gennem tiden.. Og det bliver helt sikkert fedt, at kunne se tilbage på, om mange år, når man måske har glemt en del af tingene. Der er omkring 28 sider i bogen, det er en hardback og i A4 størrelse. Den har kostet lige omkring 300 kr, så det er jo ikke en formue, især når man tænker på, at det er et evigt minde. Jeg har lavet bogen her. Man kan lave bogen på mange måder. Paperback, hardback, flere størrelser, så mange sider man ønsker osv. Der er altså stor mulighed for, at lave den lige som man ønsker det.

 

Udover at falde i svimer over min nye bog, så har jeg ret så travlt for tiden, med at forberede mig til Ballerup Marked med Home by K. Jeg har endelig fået rammer på lager igen, så nu kan jeg rent faktisk vise en masse af mine plakater, på markedet. Jeg glæder mig, men jeg skal være væk fra torsdag til søndag (i næste uge), så jeg kommer virkelig til at savne lækkermåsen. Han skal være hjemme med sin far imens, og de kommer garanteret til at råhygge sig! Og det sgu også meget hyggeligt for dem, at de kan have noget far-søn-tid alene uden mor, en gang i mellem. Så er det kun mor der lider..

 

Okay, godt nok var min mave stor til sidst – jeg er 39 uger henne her – men min mave ser altså også større ud, fordi billedet er taget nedefra!

Der bliver sat plakater i rammer på højtryk!

 

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *