Yay! Frisk og veludhvilet – hyggelig dag.

 @enmorsperspektiv

 

Altså egentlig burde jeg jo ikke klage.. For jeg har aldrig været oppe flere timer om natten med lækkermåsen, og har generelt altid fået min søvn. Han sov igennem fra han var to uger gammel, og frem til han var fem måneder. Der begyndte han at vågne og skulle have flaske om natten 2-3 gange. Jeg sørgede for at have flasker og pulver klar inde ved mit natbord, så jeg skulle ikke engang stå ud af sengen for at give ham dem. Jeg var vågen i ca. 5-10 minutter når han skulle have flaske, og så kunne jeg sove videre. Og han har altid sovet til kl. 9-10 stykker om formiddagen. Så jeg skal absolut ikke klage! Men alligevel.. Efter han er startet i dagpleje, er han naturligvis begyndt at vågne tidligere i weekenden. Typisk mellem 6 og 7. Så i en kombination af at jeg er begyndt at stå meget tidligt op alle ugens 7 dage og også er begyndt i skole igen, og bruger hovedet på en anden måde, end jeg gjorde da jeg var på barsel, er jeg altså gået hen og blevet kronisk træt. Sådan føles det i hvert fald. Derfor lavede jeg en aftale med farmand om, at han afleverede lækkermåsen i dagpleje i dag. Jeg har nemlig haft fri, og ville derfor gerne have lov at sove til jeg vågnede. Og det passede fint, da vores dagplejemor havde spurgt om vi ikke kunne aflevere ham lidt tidligere i dag, så han kunne nå at sove sin morgenlur, inden de skulle til “Blå blink” i Slagelse i dag. Så farmand afleverede en times tid tidligere end normalt, og jeg fik lov at sove, lige indtil jeg vågnede. Og det gjorde jeg først 11.30. Frisk og veludhvilet! Nøj, det var lækkert. Godt nok ærgrer det mig lidt, når jeg ikke får så meget ud af dagen, men jeg kunne virkelig mærke at jeg havde brug for den søvn. Og for første gang i lang tid, har jeg ikke følt mig træt hele dagen lang. Så skønt! Inden jeg skulle hente lækkermåsen fra dagpleje, havde jeg tid til at sidde lidt for mig selv, og få arbejdet på nogle ting på webshoppen. Rigtig hyggelig dag det har været.

Det har det i øvrigt også været for lækkermåsen. Jeg elsker vores dagplejemor! Hun er simpelthen den bedste af slagsen! Hun laver så mange hyggelige ting med børnene, det er helt fantastisk. Som sagt var de til “Blå blink” i Slagelse i dag. Her var der brandbiler og politibiler, og meget andet. Børnene fra dagplejen var klædt ud som politimænd og vandt 1. pladsen for bedste udklædning. De var også så fine! Udklædningen kan desværre ikke ses så godt på billedet, da han sidder i en dårlig vinkel, og i øvrigt har regnbukser på. Fordelen ved de små dagplejebørn, er heldigvis, at de ikke tænker “jeg gider ikke, for det regner”, så de har hygget sig rigtig meget, på trods af en del regn.

 


poli10

 


Man værdsætter alenetid på en helt anden måde, efter man har fået børn. Især fordi, der ikke er så meget af den. Dermed ikke sagt, at jeg ikke værdsætter tid med lækkermåsen. Det er min yndlingsbeskæftigelse!

 


Frisk og veludhvilet!

 


Lækkermåsen er puttet, så resten af aftenen nydes med en gang hjemmelavet Bailey’s Ice Coffee!

 

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *