Forberedelser til weekenden – jeg har tralvt!

 @enmorsperspektiv

 

Som flere af jer sikkert ved, så er der Sørby Marked i weekenden. Jeg står på en stand, hele weekenden, med min forretning Home by K, så i disse dage, op til, har jeg ret så travlt. Jeg er i gang med at pakke en masse plakater og mange andre varer, prismærke dem og pakke bestillinger. Det er ret heldigt, at jeg først starter i skole på tirsdag i næste uge! Det gør, at jeg heldigvis har en del tid, til at kunne ordne det hele, imens Viktor alligevel er i dagpleje. Jeg bliver dog nødt til at også at arbejde, når han er gået i seng hvis jeg skal nå det hele, så det efterlader heller ikke meget tid til kærestelivet i denne uge.

Men jeg skal ikke brokke mig! Jeg har jo selv valgt det, og selvom travlheden kommer og går i perioder, så elsker jeg det, og jeg ville ikke undvære det. Det kræver bare lidt bedre koordinering af ens tid, så man ved, at man kan nå det hele. Men hvis i undrer jer over, hvorfor der ikke kommer så mange indlæg på bloggen, i disse dage, så er det såmænd bare derfor.

Jeg glæder mig helt vildt til weekenden. Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal forvente af markedet, men jeg glæder mig bare til personligt, at møde mine kunder, og kunne snakke med dem ansigt til ansigt. Det bliver rigtig hyggeligt, og jeg håber selvfølgelig på at, der kommer en masse søde mennesker forbi.

 

Nu til noget helt andet.. Fars Dags gave?? Hvad pokker giver man? Jeg er tom for idéer, og det er jo ikke ligefrem fordi mænd er skide gode, til at komme med ønsker. Min mand er i hvert fald ikke! Da vi jo er på Sørby Marked på Fars Dag, har vi valgt at vi først holder Fars Dag søndag d. 11. Juni, så jeg har heldigvis lidt tid endnu, til at finde på noget. Men har i nogle gode idéer, så kom gerne med dem!

 

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *